
Græskarsuppe med ristet pølse, bacon og ærter
- 20 min.
- 4 personer
Ingredienser
- 1 pk. Mou Græskarsuppe, 1000 g
- 4 dl frosne eller friske ærter
- 1 pk. Tulip Bacon
- 1 ps. frankfurtere
- 3 spsk. timian
- Friskkværnet salt og peber
- 2 fladbrød
- 2 spsk. olie
Sådan tilbereder du retten
- Åben pakken med Mou Græskarsuppe og læg den i en gryde. Sæt gryden over medium varme og varm suppen op til kogepunktet under omrøring.
- Steg bacon sprødt på en stegepande og læg den stegte bacon på fedtsugende papir efter stegning. Krydr med peber.
- Steg frankfurterne i lidt fedtstof på panden, til de er sprøde.
- Steg hvert fladbrød i olie i to minutter på hver side, og strø med hakket timian og salt.
- Tilsæt ærterne til suppen de sidste 3 minutter.
- Servér suppen i dybe tallerkener med en frankfurter i bunden, ærter og lidt timian. Du kan eventuelt skære frankfurteren i mindre stykker, inden den kommer i tallerkenen. Servér de lækre stegte fladbrød til.
Velbekomme!
Tips
- Vores Mou Græskarsuppe er krydret fint med lidt chili. Men da denne opskrift er i den rustikke genre med alle de fyldige elementer såsom pølse, bacon og ærter, så er det den rigtige suppe at give lidt mere fut, hvis du er chili-fan. Der er mange muligheder for at få mere chilismag i græskarsuppen – det er helt oplagt med lidt frisksnittet chilifrugt, men du kan også både tilsætte cayennepeber eller knust chili. Eller måske har du en god chilisauce i skabet, for eksempel den klassiske Tabasco. Smag dig frem, til du rammer den helt rigtige styrke!
- I denne opskrift benytter vi os af færdiglavede fladbrød, men hvis du har mod på det, så kan du også selv lave fladbrød. Brug dejen fra vores opskrift på suppebrød, og rul små klumper af dejen ud til flade cirkler, som du bager på en varm pande. Drys med salt og timian til sidst.
- Hvis du har lyst til et grønt drys, så er der masser af muligheder til denne suppe. Du kan drysse med grofthakket persille, men du kan også lave en blanding af flere krydderurter, hvis du har dem stående i vindueskarmen. Frisk timian vil være et godt drys. Du kan også snitte forsløg fint og drysse på suppen – de friske, pikante løg passer rigtig godt til den stegte pølse.
Vidste du,…
… at du også kan få en anden lækker suppe fra Mou, lavet på en anden græskartype, nemlig vores australsk inspirerede Mou Butternutsuppe, tilsmagt med olivenolie, hvidløg og citronmyrte?
… at Mou sendte de første produkter på markedet allerede i 1960’erne. Først var det slagter Sigurd Mous populære kød- og melboller, og senere fulgte alle de gode supper.