
Gullaschsuppe med kød- og melboller
- 35 min.
- 4 personer
Ingredienser
- 1 pk. Mou Gullaschsuppe, 1000 g
- 1 løg
- 2 spsk. vegetabilsk olie, f.eks. rapsolie
- 2 dl porter (mørk øl)
- 1 pose Mou Kød- og Melboller, 400 g
- Friskkværnet salt og peber
Sådan tilbereder du retten
- Skræl løget og snit det fint med en skarp kniv.
- Opvarm olien i en gryde, der er stor nok til at rumme suppen
- Sauter det hakkede løg i olien i 4-5 minutter, til løget er gyldent
- Hæld porteren ved og kog øllet lidt ind
- Åben pakken med Mou Gullaschsuppe og læg den frosne suppe ned til løg- og porterblandingen.
- Lad suppen tø op og koge igennem
- Smag til med salt og peber og evt. andre krydderier efter smag
- Tilsæt Mou Kød- og Melboller
- Lad bollerne varme igennem, til melbollerne stiger op til overfladen
- Hæld suppen i fire skåle og server straks
Velbekomme!
Tips
- Mou Gullaschsuppe er rigtig nem at sætte sit eget præg på! Du kan for eksempel gøre suppen mere krydret med stærk paprika, cayennepeber eller chilisauce. Hvis du kender røget paprika, så er det også en lækker måde at tilsmage sin Mou Gullaschsuppe på. Røget paprika er lavet af røgede peberfrugter, og giver en dejlig røget, næste bacon-agtig smag til suppen.
- Hvis du gør din suppe hot, så er det dejligt med lidt mildt og køligt ved siden af. Du kan for eksempel servere en skål iskold creme fraiche eller græsk yoghurt til suppen, som hver spisende selv kan toppe suppen med. Et flot drys frisk grøn persille er heller ikke af vejen!
- Hvis du serverer et nybagt, duftende brød til suppen, kan du næsten være 100 procent sikker på at blive udnævnt til husets mest populære kok! Prøv vores lækre suppebrød – og drys det eventuelt med lidt tørret oregano og lidt salt, inden du sætter det i ovnen. Mums!
Vidste du...
… at Porterens mørke farve kommer af, at man rister kornet helt mørkt, inden man brygger øl-typen. Efter sigende begyndte det hele ved en fejl, fordi en ølbrygger faldt i søvn under ristningen – og så brændte kornet på! Men øllen viste sig heldigvis at blive populær alligevel.
… at kød- og melboller faktisk var de allerførste produkter, der blev produceret i stor stil og solgt til travle husmødre fra slagterbutikken i Esbjerg? Senere fulgte så hønsekødsuppen og oksekødsuppen – og alle de andre lækre varianter.