Sommerlig og frisk fennikelsuppe Med dild

(2 vurderinger) Min vurdering: 0

Sommerlig og frisk fennikelsuppe Med dild

  • 25 min.
  • 4 personer

Ingredienser

  • 1 pk. Mou Hønsekødsuppe, 1000 g
  • 2 fennikler
  • List olie til stegning
  • 2 spsk. citronsaft
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 fed hvidløg, rives fint eller knuses
  • Friskkværnet salt og peber
  • Friske dildkviste
Print opskrift

Aromatisk fennikelsuppe 

Lav denne fennikelsuppe opskrift på en varm dag, hvor middagen gerne må være forfriskende, men med masser af smag. Suppen rummer masser af årstidens aromatiske, fine og dejlige smagselementer, og så er den lavet på en base af Mou Hønsekødsuppe, så du hurtigt har den velsmagende suppe klar.

 


Sådan tilbereder du retten

Varm suppen

  • Åbn pakken med Mou Hønsekødsuppe. Læg den frosne suppe i en gryde, og sæt den over ved medium varme og varm op til kogepunktet.

Forbered fennikel

  • Gør fenniklerne i stand ved at skære en tynd skive af roden. Skær også det øverste af de grønne stilke. Gem gerne den fine grønne top til pynt.
  • Skær den ene fennikel i tern, og sautér ternene i olivenolie i cirka otte minutter i en gryde.
  • Tilsæt den sauterede fennikel til suppen og lad suppen koge op. 
  • Snit den anden fennikel helt fint, og vend med citronsaft, olivenolie, hvidløg, salt og peber. Stil blandingen på køl.
  • Skyl og hak dild groft.

Servering

  • Blend suppen – enten med en stavblender direkte i gryden eller ved at hælde suppen i et blenderglas. Hold på låget af blenderglasset med et viskestykke – det kan godt sprøjte, hvis suppen er meget varm. Blend, til suppen er helt pureret.
  • Smag til med salt og peber.
  • Fordel suppen i fire skåle, og læg nogle skefulde marineret fennikel oven i hver portion. Server resten til.
  • Velbekomme!

 


Tips

Tilbehør til fennikelsuppe

Selvom suppen sagtens kan stå alene, er det lækkert med et stykke godt brød til at dyppe i suppen. Vælger du at servere brød til, kan du vælge at blive i den lette ende og servere suppen med butterdejsstænger. Er dine gæster meget sultne, kan du selv bage et godt suppebrød, der fylder godt i maven.

Se opskrift på butterdejsstænger og suppebrød

 

Gør fennikelsuppen mere cremet

Hvis du kunne tænke dig en mere cremet og fyldig suppe, kan du tilsætte 1 deciliter piskefløde eller 100 gram flødeost til suppen, når du blender den. Det giver både smag og konsistens – men suppen smager også dejligt uden!

Prøv også cremet thaisuppe

 

Lav hjemmelavet hønsekødsuppe

Du kan også bruge en hjemmelavet hønsekødsuppe som udgangspunkt for din fennikelsuppe. Prøv vores grundopskrift på gammeldags hønsekødsuppe – så har du ikke kun en base for fennikelsuppe, men for et væld af forskellige lækre supper. Så lav endelig en ekstra portion og frys den ned til senere brug.

Se opskriften på hønsekødsuppe

 

Vidste du...

…at Mou Hønsekødsuppe var en af de første supper, som slagterparret Sigurd og Vera Mou sendte på markedet i 1960’erne? Men faktisk var deres første salgsvare deres populære kød- og melboller.

Læs mere om Sigurd og Vera Mou