Smagfuld hønsekødssuppe med kylling, chili og butterdejsstænger
- 20 min.
- 4 personer
Ingredienser
Hønsekødsuppe- 1 pk. Mou Hønsekødsuppe, 1000 g
- 200 g kylling i strimler
- 0,5 dl persille
- 1 chili
- 1 stor plade frisk butterdej (ca. 130 g) eller 2 mindre plader frossen, optøet butterdej
- 2 spsk. mælk
- 1 spsk. frisk rosmarin
- 1 tsk. havsalt
Sådan tilbereder du retten
- Åben pakken med Mou Hønsekødsuppe, og læg den frosne suppe i en gryde. Sæt gryden over på medium varme, og varm suppen op til kogepunktet.
- Tænd ovnen på 220 °C.
- Skær butterdejen i 16 lange stave, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Pensl dejen med mælk, og strø med hakket rosmarin og havsalt.
- Bag strimlerne på en bageplade ved 220 °C i 6 min.
- Tilsæt den stegte kylling i strimler til suppen, og lad kyllingen koge med et par minutter.
- Skyl persillen, tør den mellem et par stykker køkkenrulle, og hak den groft.
- Skyl chilien og skær den i fine ringe eller små tern.
- Fordel hønsekødsuppen med kyllingestykkerne i fire skåle, og drys persille og chili hen over hver portion.
- Servér straks med de sprøde, lune butterdejsstænger.
- Velbekomme!
Tips
Hønsekødsuppe med kylling – eller noget andet?
I opskriften har vi piftet hønsekødsuppen op med stegt kylling. Du kan enten stege kyllingen selv, eller du kan købe den færdigstegt i køledisken, hvis det skal være endnu nemmere. Alternativt kan du skifte kyllingen ud med andet tilbehør. For eksempel de klassiske Mou Kødboller, som du varmer direkte i den klare suppe.
Få mere inspiration til suppefyld
Server suppen med dit yndlingstilbehør
Kun fantasien sætter grænser for, hvilket tilbehør du serverer sammen med hønsekødsuppe med kylling. Der findes mange lækre bud på sprødt og smagfuldt suppetilbehør, som passer til alverdens supper.
Med dit yndlingstilbehør tilføjer du et ekstra lag til smagsoplevelsen. Leder du efter et grovere alternativ ved siden af den klare suppe med kylling, kan du skifte butterdejsstængerne ud med ristede rugbrødsstave.
Se flere opskrifter på suppetilbehør
Prøv hønsekødsuppe fra bunden
Har du lyst til at prøve kræfter med en hjemmelavet hønsekødsuppe? Så har vi sammensat en opskrift på gammeldags hønsekødsuppe med urter, som er kogt på en hel suppehøne og krydret med friske urter.