Det gode suppebrød

(7 vurderinger) Min vurdering: 0

Det gode suppebrød

  • 45 min.
  • 4 personer

Ingredienser

Brød til suppe
  • 10 g gær
  • 3,5 dl vand
  • 400 g hvedemel
  • 1 dl 5-kornsblanding
  • 1 tsk. salt
  • 2 spsk. olivenolie
  • Urte-/havsalt
Print opskrift

Saftigt, langtidshævet suppebrød

En skål dampende varm suppe med et lækkert fyld, og så et lækkert, nybagt brød – det er et makkerpar, der er svært at hamle op med!

Derfor får du her opskriften på et skønt suppebrød, som er utroligt nemt at forberede, og så bage lige før du sætter den varme suppe på bordet.

Tricket er, at det tager meget kort tid at røre dejen sammen - og det kan du gøre op til et døgn, før brødet skal spises. Herefter lader du dejen koldhæve i alt mellem 10 og 24 timer. Det betyder altså, at du kan gøre dejen klar, både aftenen før og samme morgen, som du vil servere brødet. Altså en super fleksibel dej! Udover at det er en virkelig nem måde at bage sit eget brød på, så udvikler gluten i dejen sig også over tid, så du får et lækkert, spændstigt brød med masser af smag.

Der er utroligt mange måder at variere et dejligt hjemmebagt brød på, så det passer til lige netop den suppe, du har valgt. Se vores ’Tips’ nedenfor for masser af ideer til at variere denne grundopskrift.

Velbekomme!

 


Sådan tilbereder du retten

  1. Tag en skål frem, der er stor nok til at rumme dejen, når den er hævet.
  2. Rør gær og vand sammen i skålen, indtil gæren er opløst.
  3. Tilsæt herefter mel, 5-kornsblanding og salt. Rør dejen godt sammen, dæk skålen til med et viskestykke, låg eller film, og stil dejen til hævning på køl i mellem 12 og 24 timer.
  4. Tænd ovnen på 250 °C.
  5. Vælt dejen ud på en bageplade, dækket med bagepapir.
  6. Del dejen i to aflange stykker.
  7. Fordel olien ligeligt, så de to brød er dækkede, og tryk fingrene ned i dejen, så der kommer bløde fordybninger i brødene, ligesom du kender det fra foccacia-brød.
  8. Strø med urte- eller havsalt efter smag og sæt brødet midt i ovnen ved 250 °C i 18-20 minutter.
  9. Check om brødet har en dejlig skorpe og ser bagt ud. Tag ud af ovnen, og lad brødet afkøle et par minutter på en bagerist.
  10. Server gerne, mens brødet er helt nybagt og varmt – men du kan også fint bage brødet et par timer, før det skal spises.

Velbekomme!


Tips

  • Et færdigblandet urtesalt smager dejligt på brødet, men du kan nemt lave din egen topping, helt efter din egen smag. Tag godt groft salt eller flagesalt, og bland med krydderier, som passer godt til suppen. For eksempel oregano, rosmarin eller pizzakrydderi til Mou Tomatsuppe, som du enten serverer alene eller som base for en af vores mange opskrifter. Prøv citronpeber på brød til retter med Mou Hønsekødsuppe. Og drys brødet med lidt hakkede nødder og spidskommen til Mou Græskarsuppe eller Mou Karrysuppe. Lækkert!
  • Har du prøvet et grøntsagsbrød? Skær tynde skiver af en grøntsag, der passer godt til din suppe, og skub dem lidt ned i dejen, inden du drypper med olie og kryddersalt. Prøv for eksempel tynde skiver af kartofler til Mou Gullaschsuppe, rødløg til Mou Økologisk Tomatsuppe eller grønne asparges til Mou Aspargessuppe. Det smager utroligt godt og er en fryd for øjet!
  • Det er virkeligt nemt at trylle dit suppebrød om til et lækkert ostebrød! Du skal bare tage en lille håndfuld af den ost, du har lyst til, og drysse den oven på brødet, inden du bager det. Der er frit valg på alle hylder, for stort set alle oste gør sig godt til et ostebrød. Prøv parmesan til vores Mou Minestrone eller feta til vores Mou Tomatsuppe med kødboller & krydderurter.

Vidste du…?

  • …at en 5-kornsblanding får en dyb og næsten nøddeagtig smag, hvis du lige rister den et par minutter på en hed stegepande, inden du hælder den i dejen? Lad lige blandingen køle lidt af, inden den kommer ned i dejen – for meget varme kan godt drille gæren lidt!
  • …at Mou laver flere nemme former for suppetilbehør? Du kan nemlig få vores Mou Kød- og Melboller i forskellige kombinationer – både blandede og hver for sig.