Hjemmelavede melboller

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Hjemmelavede melboller

  • 25 min.
  • 4 personer

Ingredienser

  • 1,5 dl vand
  • 75 g smør
  • 1 tsk. salt
  • 100 g mel
  • 2 medium æg
Print opskrift

Den klassiske klare suppe med kød- og melboller var én af de første, vi solgte, da Mou startede for snart 60 år siden. Spis den som lunende aftensmad på en efterårsdag, og nyd varmen og smagen fra de enkle, gode råvarer.


Hvis du har lyst til at prøve kræfter med at lave dem selv, får du her vores opskrift på hjemmelavede melboller. Opskriften på hjemmelavede kødboller finder du her.


Fremgangsmåde

Kog vand og smør op, kom salt og mel i og rør til en ensartet konsistens, som slipper gryden.

Tag gryden af varmen, afkøles lidt og rør æg i et af gangen. Kom dejen i en sprøjtepose evt. med rund tyl.

Varm en gryde op til kogepunktet med vand. Tryk dejen ud gennem hullet og med en kniv dyppet i det kogende vand ”skæres” små melboller af og ned i det næsten kogende vand. Melbollerne skal pochere.

Vandet må ikke koge, melbollerne er tilberedte når de kommer til overfladen, cirka 3-4 min.

Tag dem op med en hulske og afkøles i isvand.