Karrysuppe med fyld af kylling, majs, ærter og peberfrugt

(1 vurderinger) Min vurdering: 0

Karrysuppe med fyld af kylling, majs, ærter og peberfrugt

  • 40 min.
  • 4 personer

Ingredienser

  • 25 g smør
  • 1 spsk. god karry
  • 1 tsk. gurkemeje
  • 100 g løg, hakket
  • 1 æble i tern
  • 8 dl råsuppe (eller god bouillon)
  • 2 dl fløde
  • 1 tsk. salt
  • kværnet peber
Suppefyld
  • 200 g stegt eller kogt kylling i mindre stykker
  • 100 g majs
  • 100 g ærter
  • 100 g peberfrugt i tern
  • 150 g kogt parboiled ris
Print opskrift

Skal der suppe på ugens madplan? Prøv vores opskrift på karrysuppe og lad de eksotiske krydderier varme din krop og glæde dine smagsløg. 

Karrysuppe kan laves i et utal af varianter, for eksempel karrysuppe med rejer, karrysuppe med kokos eller du kan prøve en variant med fersken. I vores opskrift er karrysuppen med kylling og ris og friske grøntsager, som klæder krydderierne og kyllingen ualmindelig godt (hvis vi selv skal sige det). Suppen bliver rundet og får dejlig fylde med et skvæt fløde.


Fremgangsmåde

Varm en gryde op med smør, kom karry og gurkemeje i og lad det simre i 2 min. så smagen af karry kommer frem. Kom løg og æble i og sauter i 2 min. Kom råsuppen i og lad det koge i 15 min. ved jævn varme. Blend suppen i gryden med en stavblender, kom fløde i og lad det koge op.

Smag til med salt og kværnet peber.

Kom al fyldet i suppen og varm det godt igennem til det er gennemvarmt.

Server i skåle.


Tips

Man kan også servere fuldkornsris til retten.