Rugbrødschips med urtesalt

(2 vurderinger) Min vurdering: 0

Rugbrødschips med urtesalt

  • 10 min.
  • 4 personer

Ingredienser

  • 12 tynde skiver daggammelt rugbrød
  • 1 dl olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. urtesalt
Print opskrift

Sprøde, krydrede rugbrødsskiver til den gode suppe

Rugbrød i skiver – penslet med aromatisk olivenolie, bagt til perfekt sprødhed og drysset med et velsmagende urtesalt. Det er ikke for sjov, at vi er vilde med rugbrødschips til vores Mou supper.

Man kan godt filosofere lidt over, hvorfor rugbrødscroutoner er så fantastisk et tilbehør til supper. Måske er det rugbrødets dejlige syrlige smag, der bliver helt nøddeagtig, når brødet bliver bagt i ovnen. Eller måske handler det allermest om, at kontrasten mellem en skøn, varm og cremet suppe og så det sprøde, lidt salte brød med den ristede smag bare er superlækker. Og så er det et suppetilbehør, som både børn og voksne elsker.

Der er mange muligheder for at sætte dit eget præg på croutonerne – alt efter hvilken suppe, du gerne vil servere brød til. Se i ’Tips’ nedenfor, hvor vi giver idéer til forskellige krydringer og nogle lækre dips, der passer til vores udvalg af supper.

Endelig er rugbrødschips en perfekt måde at få brugt de sidste skiver rugbrød i pakken på. Så på den måde får du både lækkert suppetilbehør – og giver en hånd med i kampen mod madspild!

Velbekomme!

 


Sådan tilbereder du retten

  1. Læg rugbrødsskiverne på et skærebræt eller en bageplade.
  2. Pres eller knus hvidløget og bland det med olivenolien.
  3. Pensl rugbrødsskiverne på begge sider med hvidløgsolien, og grill eller steg dem på begge sider, i alt ca. 5-7 minutter på hver side på en varm pande. Brug eventuelt en grillpande, hvis du her en – det giver nogle flotte grillstriber på brødet.
  4. Læg brødet på fedtsugende papir og drys evt. med urtesalt inden servering.
  5. Server rugbrødschips til din suppe, mens de er sprøde og lune.

Velbekomme!


Tips

  • I denne opskrift krydrer vi olien til croutonen med hvidløg og drysser med lidt urtesalt efter stegningen. Men du har masser af muligheder for at lege med smagen på din rugbrødscrouton, alt efter hvad du krydrer croutonen med. Prøv for eksempel at krydre med røget paprika eller et færdigblandet taco- eller grill-krydderi, som med de varme krydrede smage passer flot til en lækker cremet Mou Græskarsuppe. Eller drys rosmarin eller oregano på croutoner, der serveres til Mou Tomatsuppe eller Mou Gullaschsuppe.
  • Det er superlækkert at servere en kold dip eller sauce som tilbehør til din yndlingskombination af dampende varm suppe og sprøde rugbrødschips. Prøv for eksempel en færdiglavet pesto med persille eller basilikum til din Mou Hønsekødsuppe eller Mou Aspargessuppe. Eller kold yoghurt med lidt hvidløgssalt til Mou Karrysuppe. Du kan også servere en mild taco-sauce til for eksempel vores Mou Minestrone.
  • Du kan toppe dine croutoner med lidt ost for en særlig lækker oplevelse. Drys med lidt parmesan og server til Mou Tomatsuppe med kødboller og krydderurter. Eller pynt med revet cheddar.

Vidste du...

…at vi mennesker har dyrket rug i over 8.000 år? Men det er ’kun’ 1.000 år siden, at rugen kom til Danmark. Det danske rugbrød er noget helt for sig selv, selvom vores nabolande også spiser brød, lavet af rug – men det er typisk mere mørkt - eller sødt!  Rugbrød er et fuldkornsprodukt, og det er noget, vi har rigtig godt af. Så spis endelig godt med rugbrød til din suppe.

…at ordet ’crouton’ kommer fra fransk og betyder en lille skorpe? Men selvom ordet er fransk, så er ideen om at bruge sit daggamle brød til at riste til lækre sprøde godbidder noget, man kender fra alle de køkkener i verden, hvor man spiser brød.

Mou produkter