
Spaghetti med kødboller og tomatsauce
- 30 min.
- 4 personer
Ingredienser
Tomatsauce- 500 g Mou Tomatsuppe
- 1,5 spsk. sovsejævner
- 20 g smør i tern
- 400 g Mou Kødboller
- 400 g spaghetti
- Revet parmesan
- Frisk basilikum
- Salt og peber
Sådan tilbereder du retten
- Åben pakken med Mou Tomatsuppe. Læg den frosne suppe i en gryde og sæt den over på medium varme, indtil den nærmer sig kogepunktet.
- Jævn tomatsuppen med sovsejævner.
- Si nudlerne fra og så meget suppe, at du har cirka 500 gram suppe tilbage i gryden. Gem nudlerne og den resterende suppe, og se under ’Tips’ for gode idéer til, hvordan du skal bruge resten.
- Kom koldt smør i suppen, pisk godt sammen og smag til med salt og friskkværnet sort peber.
- Kom kødbollerne direkte i saucen og varm igennem.
- Kog spaghettien efter anvisningen på emballagen.
- Vend spaghettien i den varme tomatsauce med kødboller. Server med basilikumblade, flager af parmesan og friskkværnet sort peber.
Velbekomme!
Tips
- Har du har lyst til at give din daglige grøntsagskvote et lille skub opad? Så kan du nemt fylde noget ekstra grønt i denne suppe på en nem måde. Du kan for eksempel snitte en hel, renset porre i tynde skiver, og tilsætte skiverne, mens spaghettien koger. Du kan også snitte en hel peberfrugt i små tern og lade peberfrugten boble med de sidste par minutter. Eller hvis du er ærte-fan, så vil du elske at hælde en god kop fine, frosne ærter i gryden med tomatsauce og kødboller de sidste par minutter. Så når ærterne at tø op, og saucen er stadig varm.
- Husk at bruge de frasiede nudler og tomatsuppen, du tog fra i begyndelsen af opskriften! Du kan naturligvis bare varme suppen til en hurtig frokost dagen efter. Men hvad med at riste et stykke toastbrød, smøre brødet med en skefuld pesto og lægge det i en tallerken? Herefter varmer du supperesten med nudler og hælder det hele hen over brødet. Drys til sidst godt med parmesan eller en ost, der er god til at smelte. En rigtig hyggeret, når du bare skal tage dig godt af dig selv – eller en, der trænger til det!
- Hvis du har rester tilovers efter at have tilberedt denne skønne variant af Mou Tomatsuppe med spaghetti og kødboller, så læg resten i et lille ildfast fad, drys med masser af mild ost og gratiner 15 minutter i en varm ovn. En virkelig nem reste-ret til en travl og kold dag.
Vidste du...
…at Disneys legendariske klassiker, ’Lady og Vagabonden’ havde premiere i 1955? Her så man første gang den romantiske spaghetti-scene, hvor de to forelskede hunde deler en lækker gang italiensk spaghetti med kødboller og tomatsauce.
… at Mou har flere tomatsupper på hylden? Prøv også Mou Økologisk Tomatsuppe, som er gjort dejligt cremet med piskefløde og krydret med basilikum.