Hjemmelavet tomatsuppe med frisk basilikum

(3 vurderinger) Min vurdering: 0

Hjemmelavet tomatsuppe med frisk basilikum

  • 35 min.
  • 4 personer

Ingredienser

  • 25 g smør
  • 100 g løg, hakket
  • 2 fed hvidløg, knust
  • 140 g tomatkoncentrat
  • 1 ds. hakkede tomater
  • 2 tsk. sukker
  • 8 dl råsuppe (eller god bouillon)
  • 1 dl fløde
  • 1 dl friskhakket basilikum
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. kværnet peber
Tilbehør
  • 150 g rå suppe horn
Pynt
  • Frisk basilikum
Print opskrift

Smagfuld, cremet tomatsuppe fra bunden – på kun 35 minutter

Mangler du inspiration til en nem hverdagsret med masser af smag? Så kan vi varmt anbefale denne opskrift på tomatsuppe med frisk basilikum – et sikkert hit for hele familien.

Tomatsuppen er fuld af farve og smag fra de søde tomater, og med et skvæt fløde bliver suppen dejlig cremet. Suppehornene giver god fylde og sørger for, at både store og små munde bliver mætte.

Du kan nemt fryse tomatsuppen ned til senere, hvis du har rester tilbage – med et lunt suppebrød og frisk basilikum på toppen, er den optøede suppe god som ny.

 


Sådan tilbereder du retten

  • Smelt smør i en gryde, og sautér løg og hvidløg i 5 min til de bliver bløde, men ikke brune.
  • Kom tomatkoncentrat ved, og rør rundt i 1 min.
  • Tilføj hakkede tomater, sukker, råsuppe og basilikum.
  • Lad det koge i 15 min., og blend suppen med en stavblender, til den har en ensartet konsistens.
  • Kom fløde ved, og smag til med salt og peber.
  • Bring en gryde vand i kog, tilføj salt og suppehorn. Kog dem møre i 5-6 min. Sigt og skyl kort i koldt vand.
  • Kom suppehornene i suppen.
  • Servér suppen dejlig varm med frisk basilikum og godt brød.
  • Velbekomme!

 


Tips

Servér lune ostebrød til din tomatsuppe

Tomat og ost er en kombination, som bare aldrig kan gå galt. Så hvorfor ikke servere et lækkert ostebrød til din hjemmelavede tomatsuppe? Det kræver ikke megen tid at lave, og så er det en nem måde at friske daggamle brødrester op på.

Prøv ostebrød med hvidløg

 

Suppeopskrifter er nemme familiefavoritter

En simpel suppeopskrift er den perfekte go-to efter en lang arbejdsdag, og tomatsuppen er en af de grundsupper, som er populær blandt hele familien. Men der findes også mange andre lækre suppeopskrifter, der kan klassificeres som familiefavoritter, og som hverken tager lang tid at lave eller kræver en lang ingrediensliste.

Se alle familiens favoritsupper her

 

Endnu nemmere tomatsuppe – samme gode smag

Skal aftensmaden være endnu nemmere? Så prøv vores færdiglavede tomatsuppe med suppenudler. Du får den samme gode smag, som hvis du laver tomatsuppen fra bunden, men med mindre indsats og en minimal mængde opvask!

Find Mous tomatsuppe her