Hjemmelavet suppe

Få de bedste opskrifter på suppe fra bunden

Intet siger hjemlig hygge som en dampende varm skål suppe på en gråvejrsdag. Hos Mou har vi kogt supper siden 1960’erne – altid med kærlighed og omhyggelighed som faste ingredienser. Vi elsker suppe, og den passion vil vi gerne dele med dig. Derfor får du her opskrifterne på alle vores bedste supper, så du nemt kan lave nærende supper fra bunden til dig selv og dem, du holder af.

Suppe er et lækkert måltid, som kan varieres i det uendelige. Vi har både fyldige og cremede supper som vores karrysuppe med kylling og ris og opskrifter på klassiske klare supper  som for eksempel vores hønsekøds- eller oksekødssuppe. Du finder også opskrifter på de klassiske kødboller og melboller, så du kan toppe din suppe med hjemmelavet fyld.

Der findes et utal af forskellige supper – og næsten lige så mange måder at tilberede dem på. Det nemmeste er at koge grøntsager og/eller kød med en fond, som giver en koncentreret og fyldig smag.

Legeret suppe:
Er det en grøntsagssuppe, kan du blende grøntsagerne og tilsætte fløde for at legere suppen. Det gør den cremet, fyldig og endnu mere mættende. Denne løsning er dejlig bekvem, for det betyder, at du kan skære grøntsagerne ud i grove stykker uden at bekymre dig om, at de er lidt uens.

Langtidskogt suppe:
Har du god tid, kan du lade suppen simre længe med de smagsgivere, som du har valgt – for eksempel grønt, kød eller krydderurter. Det gør smagen ekstra kraftig.

Suppefond fra bunden:
Er du endnu mere ambitiøs, kan du koge din egen suppefond på et kyllingeskrog eller et kraftben. I sådan en fond er der masser af næring og smag, og det er en god måde at udnytte resterne af for eksempel en kylling. Har du ikke tid til eller mod på at koge din egen fond, kan du snyde dig til velsmagende og nærende supper med en købt fond eller bouillon.

Suppe kan sagtens være et sundt måltid – det handler om, hvilke ingredienser du kommer i, og i hvilke mængder du spiser det. Heldigvis er det nemt at lave en både sund og lækker suppe. En grøntsagssuppe med masser af sæsonens grønt er en nem måde at få spist en masse grøntsager, som mætter og nærer kroppen med et væld af mineraler og vitaminer.

 

Laver du en legeret suppe, kan du vælge en madlavningsfløde med en lav fedtprocent for at få en lettere suppe. Du kan også lave en klar suppe med grøntsager og kødboller for at få ekstra protein.

Din suppe kan sagtens holde sig et par dage eller tre i køleskabet, inden du varmer den op igen. Kig på suppen, og duft til den: Hvis den ser fin ud og ikke har en dårlig lugt, kan du sagtens spise den.

Du kan godt fryse din suppe ned. Når du skal bruge den igen, skal du bare tø den op i køleskabet natten over eller på køkkenbordet på selve dagen, inden du varmer den. Er din suppe legeret med fløde, kan den se lidt grynet ud, når den tør op – men bare rolig: Når du varmer suppen op, samler den sig fint igen og smager stadig dejligt.

Når tiden er knap

I en travl hverdag er der ikke altid tid til at kræse om en suppe, der skal simre længe. På de dage, hvor tiden er knap, kan du vælge en af de mange lækre supper fra vores sortiment. Vores supper har kogt i 8 timer på hele høns, oksekraftben og smagfulde suppeurter og er derfor fyldt med saft, kraft og kærlighed.

Vælg en af vores velkendte supper med enten asparges, kartofler eller hønsekød, eller vend blikket mod fjerne verdensdele, og server suppe med eksotiske smagsnoter – for eksempel  karrysuppe eller gullaschsuppe.

Se alle vores supper her

 

Lav også hjemmelavet topping og tilbehør

Vælger du en Mou-suppe til middagen, er der masser af muligheder for at sætte dit eget præg på suppen. Med lækkert fyld eller hjemmelavet tilbehør kan du tilpasse supperne, så de passer til alle anledninger, uanset om du skal lave en festlig anretning til middagsgæsterne eller bare vil servere en lunende suppe, der kan holde det famøse danske møgvejr lidt på afstand.

Prøv en af vores opskrifter på hjemmelavet suppetilbehør, som du kan servere ved siden af suppen for at få et ekstra nærende måltid. Vi har opskrifter på alt fra ostebrød og nemt focaccia til sprøde rugbrødscroutoner og butterdejsstænger.

Få inspiration til hjemmelavet suppetilbehør

 

Du kan også vælge at pifte suppen op med dit yndlingsfyld så den bliver lige, som du kan lide den. Eksperimenter for eksempel med suppen ved at tilsætte sprøde kikærter, rejer eller nudler, eller vælg vores klassiske kød- og melboller. Kun fantasien sætter grænser.

Se vores udvalg af suppefyld