
Cremet græskarsuppe med lime, kokosmælk og ingefær
- 20 min.
- 4 personer
Ingredienser
- 1 pk. Mou Græskarsuppe, 1000 g
- 15 g ingefær
- 1 fed hvidløg
- 1 rød eller grøn chili
- 1 dåse kokosmælk eller 400 g
- 1 lime
- Frisk koriander
Sådan tilbereder du retten
- Åben pakken med Mou Græskarsupppe, og læg den frosne suppe i en gryde. Opvarm suppen over medium varme, og rør engang imellem i gryden.
- Skræl ingefær-stykket (se "Tips" nedenfor), og riv det på den fine side af et rivejern.
- Pil og pres hvidløgsfeddet, eller hak det fint med en skarp kniv.
- Skær enden af chili-peberen, flæk den på langs og fjern kerner og de hvide hinder. Skær chilien i supertynde strimler på tværs, eller hak den fint. Brug eventuelt plastichandsker, da det godt kan ’brænde’ lidt i fingrene. Se tips nedenfor om, hvordan du kan skrue op og ned for chili-styrken.
- Tilsæt ingefær og hvidløg – og så meget chili, du har lyst til. Lad suppen varme godt igennem.
- Ryst dåsen med kokosmælk, åben den og hæld indholdet i suppen.
- Vask og del limefrugten, og smag den varme suppe til med lime, til du synes, du har ramt en god balance. Du kan eventuelt også smage suppen til med salt og peber efter ønske.
- Vask den friske koriander grundigt, og pluk bladene fra til pynt. Du kan også bruge stilkene som drys, hvis du skærer den nederste centimeter af, og hakker stilkene helt fint.
- Anret suppen i skåle og pynt med frisk koriander. Friskbagt, varmt brød er superlækkert til suppen.
Du kan eventuelt sætte en skål med den resterende, finthakkede chili på bordet sammen med en ekstra limefrugt i både, så hver spisende kan smage sin egen portion til.
Velbekomme!
Tips
- En af de nemmeste måder at skrælle ingefær på, er faktisk at bruge en teske i stedet for en kniv! Du bruger simpelthen kanten af skeens hule del til at skrabe den bløde, lysebrune skal af med. Så står du på ingen tid med et fint, skrællet stykke ingefær, lige til at rive til din græskarsuppe.
- Rigtig meget af ’varmen’ i chilien sidder i de hvide hinder, der holder frøene på plads. Så du kan skrue op og ned på varmen ved at fjerne hinderne – eller lade dem være for ekstra fut i suppen!
- Hvis du har en rest kogte ris i huset, er det også et godt tilbehør til denne dejlige suppe med et asiatisk præg. Varm risene i mikrobølgeovnen eller ved at dampe dem i en gryde med lidt varmt vand og en lille klat smør.
Lav græskarsuppe fra bunden
Den færdiglavede Mou Græskarsuppe gør madlavningen dejlig nem. Men det er også muligt at lave græskarsuppe fra bunden, hvis du gerne vil stimulere dine madkundskabsevner. Vi har sammensat en grundopskrift på cremet græskarsuppe med chili og ingefær.
Find opskriften på græskarsuppe
Vidste du...
…at Mou supper så dagens lys i en lille slagterforretning i Esbjerg i 1960’erne
...at vi stadig producerer vores supper i Esbjerg - dog under lidt større forhold på vores fabrik et andet sted i Esbjerg?