
Cremet græskarsuppe med baconservér med ærter og salte mandler
- 20 min.
- 4 personer
Ingredienser
- 1 pk. Mou Græskarsuppe, 1000 g
- 4 dl frosne eller friske ærter
- 1 pk. bacon
- ½ dl grofthakkede salte mandler
- Friske timianblade
- 2 fladbrød
Sådan tilbereder du retten
- Åbn pakken med græskarsuppe, og læg den i en gryde. Sæt gryden over medium varme, og varm suppen op til kogepunktet under omrøring.
- Steg bacon sprødt på en stegepande, og læg den stegte bacon på fedtsugende papir efter stegning.
- Tilsæt ærterne til suppen tre minutter inden servering (gem lidt til pynt).
- Fordel suppen i 4 dybe tallerkener. Anret med bacon, mandler, lidt ærter og timian.
- Server med fladbrød.
- Velbekomme!
Tips
Tilbehør til græskarsuppe
Cremet græskarsuppe med bacon bliver kun bedre med et godt stykke brød, du kan dyppe i det varme måltid. Til denne græskarsuppe anbefaler vi et smagfuld fladbrød. Steg evt. fladbrødet i lidt olie - to minutter på hver side, og strø med hakket timian og salt.
Har du mod på det, kan du også selv lave fladbrød. Brug dejen fra vores opskrift på suppebrød, og rul små klumper af dejen ud til flade cirkler, som du bager på en varm pande. Drys med salt og timian til sidst.
Fyld til græskarsuppe
Mulighederne er mange, når det kommer til fyldet i en græskarsuppe. Mange tilføjer eksempelvis æbletern for at få et friskt twist. En anden god idé er at tilføje noget sprødt og knasende til den cremede suppe. Det kan være ristede græskarkerner, eller du kan lave hjemmelavede rugbrødscroutoner.
Ønsker du et grønt drys, passer grofthakket persille eller en blanding af flere krydderurter godt som topping til græskarsuppen.
Find opskrift på rugbrødscroutoner
Brug hjemmelavet græskarsuppe i retten
Det tager ikke lang tid at bikse denne græskarsuppe med bacon sammen, når Mou Græskarsuppe bruges som base. Men hvis du har god tid til madlavningen, kan du også prøve at lave din egen græskarsuppe fra bunden. Vores grundopskrift på græskarsuppe tager kun 45 minutter at tilberede.
Se grundopskrift på græskarsuppe
Tilføj chili til græskarsuppen
Mou Græskarsuppe er krydret fint med lidt chili. Men med de fyldige elementer af pølse, bacon og ærter, så kan det være lækkert at give suppen lidt mere fut, hvis du er chili-fan.
Smag til med frisksnittet chilifrugt, tilsæt cayennepeber, knust chili eller en god chilisauce. Smag dig frem, til du rammer den helt rigtige styrke!