
Nemt focaccia
- 1 t. 35 min.
- 4 personer
Ingredienser
- 25 g gær
- ½ l lunkent vand
- 1½ tsk. sukker
- ½ spsk. flagesalt
- 1 dl olivenolie
- 650 g tipo 00 hvedemel
- Flagesalt
- Tørret rosmarin
- Friske rosmarinkviste
Sådan tilbereder du retten
Giver 1 brød.
- Smuldr gæren og rør den ud i vandet.
- Tilsæt sukker, salt og halvdelen af olien.
- Tilsæt mel og ælt dejen godt igennem – brug fx en røremaskine og ælt til dejen samler sig om dejkrogen. Det tager 8-10 min. Dejen skal være klistret.
- Læg bagepapir i en lille bradepande (ca. 20 x 30 cm) og hæld dejen heri. Kom lidt olie eller vand på hænderne og tryk dejen ud i bradepanden. Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca. 1 time.
- Hæld resten af olien over dejen og tryk fingrene ned i dejen, så der bliver fordybninger.
- Drys med flagesalt og tørret rosmarin.
- Bag brødet i en forvarmet ovn ved 225° i ca. 25 min. Pynt med friske rosmarinkviste og server brødet lunt – det ser festligt ud at servere det helt fx på et stort skærebræt.
- Server brødet til din yndlingssuppe.
Velbekomme!
Tips
Varier dit focaccia brød med smagfulde toppings
Top foccacia brødet med oliven, rødløg i både eller cherrytomater på stilk, inden brødet bages i ovnen.
Forbered i god tid
Rør dejen til focaccia brødet sammen aftenen før, og lad dejen koldhæve natten over tildækket i køleskabet. Halver gærmængden til 12,5 g. Sådan opnår du et focaccia med sejere krumme og ekstra store lufthuller. Server fx brødet til Karrysuppe med chili-hvidløgsrejer.