
Italiensk inspirerede grissini med ost og tomat
- 30 min.
- 4 personer
Ingredienser
- 4 skiver 4 skiver daggammelt brød (se ’Tips’)
- 8 spsk. tomatsauce (se ’Tips’)
- 1 spsk. olivenolie
- 1 dl revet ost (se ’Tips’)
Sådan tilbereder du retten
- Tænd ovnen på 200 °C.
- Skær fire skiver af et daggammelt brød, eller brug brød, der allerede er skåret i skiver (se ‘Tips’).
- Fordel tomatsaucen (se gode idéer under ’Tips’) på brødskiverne.
- Fordel osten (se ‘Tips’) på brødstængerne og dryp med olivenolie.
- Skær hver skive igennem på langs og læg på en bageplade, beklædt med bagepapir.
- Bag stængerne i en forvarmet ovn i cirka 8-10 minutter til osten er gylden og brødet sprødt i kanterne.
- Server de varme, sprøde grissini til den varme suppe.
Velbekomme!
Tips
- Du kan bruge mange former for brød – og under alle omstændigheder er disse brødstænger en perfekt måde at få brugt det sidste af et brød på – og dermed undgå madspild! Surbrød, almindeligt hvidt franskbrød, toastbrød eller endda et flækket pitabrød er en god base for breadsticks. Eller måske har du prøvet at bage vores nemme suppebrød, og har et par skiver tilbage?
- Hvis du ikke lige har en skål tomatsauce stående i køleskabet, så fortvivl ikke! Der er masser af muligheder for at få den gode tomatsmag med på dit brød. Åben for eksempel en dåse med tomatkoncentrat, og rør indholdet op med et par spsk vand, lidt salt, en tsk sukker, en tsk oregano eller frisk timian og en spsk olivenolie, og brug denne blanding som en lækker, kraftigt smagende tomatsauce. Du kan også bruge rød pesto eller en mild tomatsalsa af den slags, du normalt ville bruge som tilbehør til mexicansk mad. Det passer særligt godt, hvis suppen, du spiser grissinierne til, også er lidt krydret.
- Der er frit valg på alle hylder, når det gælder valget af ost! Måske har du en pose færdigrevet ost i køleskabet. Den indeholder typisk mozzarella, og det giver en dejlig mild ostetopping, som smelter i lange, lækre tråde. En helt klassisk skiveost smelter også fint, og giver en traditionel ’dansk’ ostesmag, som passer fint til vores klare supper som for eksempel Mou Hønsekødsuppe eller Mou Oksekødsuppe. Fetaost smelter ikke ret meget ud, men giver en dejlig syrlig smag, som vil passe godt til vores Mou Gullaschsuppe. Og hvis du kan lide blåskimmelost, så vil en gang gorgonzola eller danablu på brødet være superlækker til vores italiensk-inspirerede Mou Minestronesuppe.
Vidste du...
…at pizzaens historie rækker helt tilbage til stenalderen, hvor mennesker bagte brød med noget lækkert ovenpå? Men den pizza, vi kender som Margherita med tomat, mozzarella og basilikum blev opfundet i 1889 i Napoli. Og den har været elsket af millioner lige siden!
…at Mou tilbyder andre lækre former for tilbehør til suppe, nemlig vores populære Mou Kødboller, Mou Melboller og den blandede Mou Kød- og Melboller.