
Tomatsuppe à la Bolognese
- 35 min.
- 4 personer
Ingredienser
- 1 pk. Mou Tomatsuppe, 1000 g
- 250 g hakket oksekød
- 3 gulerødder, skrælles og skæres i skiver
- 4 stængler blegselleri, snittes fint
- 4 spsk. finthakket persille
- 1 spsk. revet citronskal
- 3 laurbærblade
- 3 fed hvidløg, rives fint eller knuses
- 3 spsk. olie til stegning
- Friskkværnet salt og peber
- 1 pk. Tulip Bacon i skiver
Sådan tilbereder du retten
- Åben pakken med Mou Tomatsuppe og læg den frosne suppe i en gryde. Varm suppen op til kogepunktet over medium varme.
- Gør grøntsagerne i stand: skræl gulerødderne og skær dem i meget små tern. Skyl selleristænglerne, skær en tynd skive af bunden og skær resten i fine tern. Pil og hak hvidløg fint.
- Varm olien op i en gryde og steg hakket oksekød i et par minutter. Tilsæt derefter de forskellige grøntsager og steg videre nogle minutter til alt er stegt godt igennem.
- Hæld forsigtigt den varme suppe over kød og grøntsager.
- Tilsæt laurbærblade, persille og citronskal.
- Kog langsomt suppen op igen og lad den koge stille et par minutter. Rør i suppen med jævne mellemrum.
- Smag suppen til med salt og peber.
- Steg bacon på en pande, til skiverne er gyldne og sprøde. Tag dem af panden, og bræk dem i mindre stykker.
- Fordel suppen i fire skåle, og drys de sprøde baconstykker på toppen.
Velbekomme!
Tips
- Et varmt, nybagt brød med sprød skorpe vil være et hit til denne tomatsuppe a la Bolognese. Prøv for eksempel denne opskrift på suppebrød. Hvis du vil lade dig inspirere af suppens italienske ophav, så prøv at drysse lidt tørret oregano og måske et par dryp olivenolie på toppen af brødet, inden du sætter det i ovnen. Vi garanterer, at duften af nybagt brød, blandet med varme urter, nok skal vække appetitten…
- Et grønt drys er både pænt og smager godt på suppe! Prøv for eksempel et godt drys frisk basilikum på toppen.
- Hvis du har en rest suppe tilbage, så kan du hurtigt koge lidt suppehorn eller anden småpasta og blande i suppen til en nem reste-frokost eller middag.
Vidste du…
…at italienerne har et udtryk, der hedder ’Scarpetta’ – der betyder det, at man ’dypper’ det sidste af sin suppe eller sauce op med et stykke brød for at få alt det gode med? Må vi anbefale, at du ’scarpettaer’ denne suppe op til aller sidste dråbe?..
… at tomaten stammer fra Sydamerika? Og at man i sin tid troede, at planten var giftig, og man derfor kun dyrkede den som en dekorativ pynteplante.
… at Mou har flere andre tomatsupper på hylden? Prøv for eksempel vores Mou Økologisk Tomatsuppe, der har et fint strejf af basilikum.