
Cremet svampesuppemed stegte svampe og purløg
- 25 min.
- 4 personer
Ingredienser
- 1 pk. Mou Hønsekødsuppe, 1000 g
- 1 pk. marksvampe/shiitakesvampe (250 g)
- 1 spsk. dijonsennep
- 2 spsk. rapsolie (eller anden smagsneutral olie)
- Friskkværnet salt og peber
- ½ dl fløde/mælk (kan udelades)
- ½ dl fintsnittet purløg/persille
Sådan tilbereder du retten
- Åbn pakken med Mou Hønsekødsuppe, og læg den frosne suppe i en gryde. Varm suppen op og stil den til side.
- Rens svampene for jord, og skær roden af, hvis den stadig sidder på svampen. Skyl hurtigt svampene under den kolde hane og lad dem dryppe af i en sigte.
- Skær svampene i mindre stykker, for eksempel i kvarte.
- Varm olien op på en pande, og steg svampene gyldne og lækre over god varme.
- Tag en tredjedel af svampene fra på en tallerken, og kom de resterende svampe ned i suppen.
- Kog suppen op med svampene og lad det hele simre lidt. Blend nu suppen med en stavblender eller i et blenderglas. Hvis du bruger et blenderglas, så tilsæt suppen lidt efter lidt, så den varme suppe ikke sprøjter ud af glasset. Tilsæt lidt dijonsennep efter smag, måske 1 teskefuld, og blend hurtigt igen.
- Hæld suppen tilbage i gryden og rund den eventuelt af med fløde eller mælk. Smag til med salt og peber, og varm igennem.
- Vask og snit purløget.
- Fordel suppen i fire skåle eller tallerkener, og top med de resterende svampe og snittet purløg.
Velbekomme!
Tips
- Hvis du vil have endnu mere fylde i din suppe, så kan du hakke et løg og et par hvidløgsfed, og stege med sammen med svampene. Det giver en dejlig fyldig og lidt sødlig smag til suppen.
- Hvis du er ude efter at løfte denne suppe op på et helt nyt lækkerheds-niveau, så prøv at servere disse hjemmelavede gyldne, sprøde croutoner til!
- Der er rigtig mange muligheder for at sætte dit eget præg på denne suppe med tilsmagningen. Hvis du kan lide den krydrede smag af timian, så prøv at tilsætte et par nip tørrede eller friske blade. Hvis du vil have en mere pikant suppe, så smag til med lidt citronsaft. Og hvis du vil have en endnu mere fyldig suppe, så prøv at salte suppen med sojasauce i stedet for almindeligt salt.
Opskrift på hjemmelavet hønsekødsuppe
Vi har snydt lidt hjemmefra ved at basere vores cremede svampesuppe på færdiglavet Mou Hønsekødsuppe. Men det er også muligt at tilberede hønsekødsuppen helt fra bunden og bruge en hjemmelavet version som base.
Prøv hjemmelavet hønsekødsuppe
Vidste du?...
…at marksvampe er et andet ord for brune champignon? Det er dem, vi anbefaler i denne ret, men du kan fint vælge andre svampe, som for eksempel hvide champignon, østershatte eller et mix af forskellige svampe.
…at Mou Hønsekødsuppe var den anden suppe, Mou sendte på markedet i sin tid – lige efter Mou Oksekødsuppe. Du kan høre Vera Mou fortælle historier om Mou her.