Karrysuppe med bacon og æbler
- 20 min.
- 4 personer
Ingredienser
- 1 pk. Mou Karrysuppe, 1000 g
- 2 pk. Tulip Bacon i skiver
- 4 æbler
- 2 spsk. citronsaft
- Bredbladet persille - grofthakket
Sådan tilbereder du retten
Varm karrysuppen
- Åbn pakken med Mou Karrysuppe, og læg den frosne suppe i en gryde. Sæt gryden over på medium varme, og lad suppen varme op til den når kogepunktet. Hold suppen varm, og rør i den en gang imellem.
Forbered tilbehøret
- Rist baconskiverne sprøde på en pande. Køl baconen af, og bræk i mindre stykker.
- Skær æblerne i mindre tern og vend dem i citronsaft.
Servering
- Hæld den varme suppe i fire skåle og fordel æbletern og bacon heri.
- Pynt med persille og server.
- Velbekomme!
Tips
Serveringsforslag
Selvom Mou Karrysuppe både indeholder ris og hønsekød, kan du måske godt være sulten efter et mere mættende tilbehør i form af en slags brød. Til denne opskrift kan vi anbefale vores rugbrødscroutoner. Rugbrød er trods alt også det traditionelle tilbehør til æbleflæsk og samtidig er det et godt og knasende fuldkornstilbehør til suppe.
Sæt dit eget præg på karrysuppen
Vil du gerne sætte dit eget præg på karrysuppen? Så kan du skifte Mou Karrysuppe ud med en hjemmelavet udgave. Vi har sammensat en grundopskrift, som du kan gå ud fra – og har du lyst til at være kreativ, kan du sagtens improvisere med fyld og krydderier.
Se grundopskrift på karrysuppe
Om vores karrysuppe med bacon
Denne opskrift er en skøn og let krydret suppe, der er baseret på Mou Karrysuppe. Suppen er kogt i hele otte timer på både høns og oksekraftben samt et godt udvalg af traditionelle suppeurter som porrer, selleri og løg. Derefter er den smagt til med en mild Madras-karry og rundet af med piskefløde, så den er dejligt cremet. Oven i det har vi tilsat et dejligt fyld af hønsekød, ris, ærter, løg, majs og peberfrugt, så suppen bliver ekstra mættende.
Et godt måltid til dig og dem, du holder af. Både med og uden æbleflæsk og bacon.
Se hele vores udvalg af supper
Vidste du...
…at karry er et blandingskrydderi, der ofte består af op til 15-20 forskellige tørrede krydderier, som ristes og males helt fint? Det er meget forskelligt, hvilke krydderier, der ender i den enkelte karry, og enhver indisk husholdning vil tit have sin helt egen blanding. Den flotte gule farve kommer fra gurkemeje, og derudover vil du ofte finde spidskommen, bukkehorn, chili, sort peber og korianderfrø i en traditionel karryblanding.