Krydret tomatsuppe med bacon og feta

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Krydret tomatsuppe med bacon og feta

  • 20 min.
  • 4 personer

Ingredienser

Print opskrift

Familievenlig tomatsuppe med lækre toppings

Denne cremede tomatsuppe med lækre toppings får med garanti mundvandet til at løbe og er et hit blandt både voksne og børn. Suppen tager kun 20 minutter at tilberede og er det perfekte go-to-måltid på en dag, hvor du ikke har tid til den helt store middagsforberedelse.

I opskriften har vi taget vores smagfulde Mou Tomatsuppe og piftet den op med hvidløg, sprød bacon og smeltet ost, så du får en ekstra fyldig tomatsuppe. Som kronen på værket har vi krydret suppen med frisk rosmarin.

 


Sådan tilbereder du retten

  • Åben pakken med tomatsuppe og læg den frosne suppe i en gryde. Sæt over på medium varme og varm suppen op til kogepunktet.
  • Rist baconskiverne sprøde i ovnen eller på en pande. Afkøl de ristede skiver og bræk dem i mindre stykker.
  • Pil hvidløgsfeddene og riv eller knus dem. Tilsæt hvidløg til tomatsuppen sammen med den finthakkede rosmarin.
  • Bræk fetaosten i mindre stykker.
  • Fordel suppen i fire skåle og læg først stykker af feta i, og dernæst bacon i små stykker. Serveres straks.
  • Velbekomme!

 


Tips

Servér suppen med tilbehør

Servér tomatsuppen, som den er, eller suppler middagen med et lækkert suppebrød. Du kan købe et færdigt suppebrød eller anrette suppen med vores saftige hjemmebagte suppebrød ved siden af.

Lav vores hjemmebagte suppebrød

 

Giv din tomatsuppe et italiensk twist

Tomatsuppe går godt i spænd med flere krydderurter. Du kan for eksempel skifte rosmarinen ud med frisk basilikum eller oregano og få en krydret tomatsuppe med smagen af Italien. Gør måltidet ekstra italiensk ved at servere lækre grissini som tilbehør.

Opskrift på italienske grissini

 

Brug tomatsuppen til mere end blot supperetter

Tomatsuppe er en alsidig ingrediens, som kan bruges i mange retter – og ikke kun suppe. Brug tomatsuppen som base i en tomatsauce, når du skal lave en pastaret. Det er en nem vej til mange lækre måltider.

For eksempel spaghetti med kødboller