
Fyldig aspargessuppe med grønne og hvide asparges
- 35 min.
- 4 personer
Ingredienser
- 40 g smør
- 40 g hvedemel
- 2 dl aspargesvand (gem drænet hvide stykker asparges)
- 6 dl basissuppe (eller god bouillon)
- 2 dl fløde
- 1 tsk salt
- kværnet hvid peber
- 200 g hvide asparges i stykker
- 200 g grønne asparges i mindre stykker
Sådan tilbereder du retten
- Varm en gryde op med smør, og lad det bruse op. Kom hvedemelet i, og lad det brænde lidt af.
- Kom asparges vand i melbollen lidt ad gangen under omrøring til aspargesvandet er brugt, og konsistensen er ensartet.
- Tilsæt basissuppe, og lad det koge under omrøring. Kom fløden ved og smag til med salt og kværnet hvid peber.
- Kom stykker af hvide asparges i sammen med mindre stykker af grønne asparges, og lad dem varme op med suppen i et øjeblik.
- Anret straks i lune skåle.
- Velbekomme!
Tips
Lav luftige kuvertbrød til din aspargessuppe
Suppe og brød er som skabt for hinanden, og et lunt suppebrød bliver kun bedre, når det bliver dyppet i smagfuld aspargessuppe. Hvis du har god tid, kan du bage en portion luftige kuvertbrød og servere til din suppe. Du kan nemt fryse eventuelle rester ned og varme dem op næste gang, du skal lave suppe.
Nem aftensmad med Mou aspargessuppe
Skal aftensmaden være endnu nemmere? Så prøv vores færdige aspargessuppe med kødboller, som du blot skal tø op. Det er stadig den samme gode smagsoplevelse, og du kan eventuelt selv pifte den færdiglavede suppe op med grønne asparges.