Italienske kødboller til suppe

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Italienske kødboller til suppe

  • 30 min.
  • 4 personer

Ingredienser

Italian meatballs
  • 500 g hakket oksekød
  • 1 rødløg, hakket
  • 1 fed hvidløg, revet
  • 15 g revet parmesan
  • 1 spsk. persille
  • 2 æg
  • 1 spsk. oregano
  • 1 spsk. rosmarin
  • 1 spsk. hvedemel
  • Citronskal
  • 1 spsk. salt
  • 1 tsk. peber
Print opskrift

Saftige kødboller med italiensk krydring

Disse skønne, smagfulde og krydrede kødboller er til de dage, hvor du har lyst til at give din suppe et ekstra pift. Og der er virkelig dømt Lady & Vagabonden-stemning, når de gyldne kødboller med deres smag af saftig okse, citronskal, persille, rosmarin og hvidløg møder den varme suppe i en dyb tallerken. 

Der er rigtig mange supper fra Mou, som passer perfekt til disse kødboller, men vores klassiske Mou Tomatsuppe står klart forrest i køen. Det er en lækker, cremet og mildt krydret tomatsuppe, baseret på en grundsuppe kogt på hele høns, okseben og suppeurter, og dernæst tilsat masser af tomat og piskefløde. Der er også suppenudler i suppen, så find bare den rødternede dug frem, og gør klar til ægte italiensk stemning!

Hvis du vil prøve kødbollerne i andre supper end vores tomatsupper, så prøv at servere bollerne sammen med vores cremede Mou Græskarsuppe med hokkaido, der er mildt krydret med chili. Kødbollerne vil også være et lækkert indslag som et ekstra tilbehør til vores krydrede og fyldige der er smagt til med olivenolie og krydderurter, og med fyld af gnocchi-pasta og peberfrugt.

Hvis der skulle blive et par kødboller tilovers, kan du helt sikkert få brugt dem dagen efter, for eksempel som fyld i en lækker sandwich med sprød salat og et par skiver frisk tomat.

Vi vil næsten godt garantere, at spisende i alle generationer vil være vilde med kødbollerne. Men mon ikke de yngste om bordet lige rækker ud efter en kødbolle mere?

Velbekomme!


Sådan tilbereder du retten

  1. Kom oksekødet i en skål og tilsæt salt. Rør hurtigt salt og oksekød sammen.
  2. Skræl rødløget og skær det derefter i fine tern.
  3. Pil hvidløgsfedet og riv det på et rivejern eller pres det i en hvidløgspresser.
  4. Vask persillen, tør den og hak den fint med en kniv. Riv citronskallen fint på et rivejern.
  5. Tilsæt rødløg, hvidløg, persille og alle de øvrige ingredienser, undtagen olie, til kødet. Rør farsen grundigt sammen.
  6. Form farsen til små kødboller på cirka 20-25 gram eller på størrelse med en stor valnød.
  7. Varm ½ dl olie eller tilsvarende andet fedtstof på panden, og steg kødbollerne på alle sider, til de er gennemstegte, gyldne og lækre.
  8. Server sammen med en dampende varm suppe fra Mou.

Velbekomme!


Tips

  • Vi har krydret disse saftige italienske kødboller med persille og citronskal. Men basilikum er også et hit i det italienske køkken, så prøv at erstatte persillen med basilikum. Hvis du ikke har frisk basilikum ved hånden, så kom endelig et par skefulde grøn basilikumpesto i farsen – det smager skønt. Du kan også bruge tørret basilikum.
  • Hak og riv dobbelt portion af persille, citronskal og hvidløg, og bland de tre ingredienser til en lækker gremolata, som er en populær topping fra det italienske køkken. Brug gremolataen som drys oven på kødbollerne, når de er lagt i den varme suppe.
  • Du kan også lave kødbollerne af hakket gris eller kalv – eller en blanding af de forskellige kødtyper.

 

Vidste du…?

  • …at kødboller, altså i den helt klassiske danske version, sammen med melboller var de første retter, som slagterparret Vera og Sigurd Mou satte i produktion i 1960’erne? Vores kødboller er mildt krydret med løg og peber – helt ligesom da Mou-familien begyndte deres produktion i den lille slagterbutik i Esbjerg. Du kan læse og se mere om Mou her.
  • …at italienske kødboller nok er inspireret af det italienske køkken – men i høj grad det køkken, som italienske indvandrere tog med til USA i det forrige århundrede. Derfor er der også mange, der kender disse kødboller under navnet ’Italian Meatballs’!