Ristede rugbrødsstavemed chili, hvidløg og sesam

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Ristede rugbrødsstavemed chili, hvidløg og sesam

  • 20 min.
  • 4 personer

Ingredienser

Rugbrødsstave
  • 4 skiver rugbrød
  • 2 spsk. olivenolie
  • 0,5 tsk. chiliflager
  • 1 nip hvidløgspulver
  • 1 spsk. sesam
Print opskrift

Sprøde rugbrødsstave med pikante krydderier

Knasende sprødt brød og dampende varm suppe – det er nok et af de mest elskede måltider over hele verden, hvis vi skulle gætte… Et måltid, der både byder på hygge, god smag og den lækre kontrast mellem det sprøde og det varme og bløde. Noget, man gerne vil servere for dem, man holder af.

Her har vi givet brødet et ekstra pift eller to ved at skære daggammelt rugbrød i stave, stege brødet i olivenolie, og krydre med chili, hvidløg og sesam. Det giver en dejlig pikant smag, som er en lækker kontrast til vores velsmagende og aromatiske supper.

Vores supper fra Mou er baseret på vores grundfond, som er kogt i otte timer på hele høns, oksekraftben og alle de klassiske suppeurter. Det giver en skøn og kraftig suppe, der er det helt rigtige grundlag for de mange varianter af Mou suppe.

Velbekomme!


Sådan tilbereder du retten

  1. Skær det daggamle rugbrød i lange stave.
  2. Steg stavene i olivenolie på en stegepande 6-7 min. ved lav varme. Vend forsigtigt af og til.
  3. Krydr med chili, hvidløgspulver og sesam.
  4. Tag rugbrødsstavene af panden og lad dem ligge et øjeblik på et stykke køkkenrulle.
  5. Server de lune rugbrødsstave til suppe.

Velbekomme!


Tips

  • Det er rigtig lækkert med en god dip eller creme, som du kan servere til den varme suppe og de sprøde rugbrødsstave. Dippen er et godt tilbehør til suppen, hvis du vælger en dip, der matcher suppens smag – enten ved at ligne suppen i smag, eller ved at være en kontrast. Prøv for eksempel at røre en skefuld grøn pesto med 1½ dl græsk yoghurt 10% som tilbehør til Mou Minestronesuppe. Du kan også røre lidt revet peberrod eller wasabi i en lille skål creme fraiche som tilbehør til Mou Gullaschsuppe. Eller du kan røre en god færdiglavet humus op med lidt chilisauce og eventuelt lidt vand, hvis du synes, den er for tyk, og servere den krydrede humus som dyppelse til Mou Græskarsuppe. I alle tilfælde er det superlækkert at dyppe de sprøde rugbrødsstave i dippen og spise den varme suppe til. Et måltid, der kalder på alle sanser!
  • I denne opskrift har vi krydret rugbrødsstavene med chili, hvidløg og sesam, men der er masser af andre muligheder for at krydre stavene, så de passer perfekt til både din smag og den suppe, de skal nydes til. Du kan for eksempel vælge at krydre rugbrødsstavene med en blanding af oregano og hvidløgspulver, hvis du skal servere stavene til en af vores tomatsupper, for eksempel Mou Tomatsuppe med Kødboller. Det vil være lækkert at drysse stavene med en lille smule karry og få en dejlig krydret smag på brødet, hvis du serverer stavene til Mou Butternutsuppe eller Mou Økologisk Karrysuppe. Og hvis du skal servere rugbrødsstavene  til en klassisk Mou Kartoffel-porresuppe, kan du nøjes med at krydre med sort peber under stegningen, og derefter drysse de lune rugbrødsstave med lidt friskhakket persille eller purløg.
  • Hvis du synes, det er nemmere at tilberede rugbrødsstavene i ovnen – så er det også en mulighed! Det kan for eksempel være en fordel, hvis du skal lave en større portion stave – og hvis du laver dobbelt portion suppe! Du begynder med at skære brødet i stave, og herefter pensler du brødet med olie, og drysser med de valgte krydderier. Læg stavene på en bageplade, beklædt med bagepapir, og sæt pladen i ovnen ved 200 grader i 10 minutter. Hold øje med at rugbrødsstavene ikke bliver for mørke.

Vidste du...

…at du kan finde mange andre gode forslag til suppetilbehør hos Mou? For eksempel sprøde rugbrødscroutoner med hvidløg og salt , italienske grissini med ost og tomat, butterdejsstænger og brødcroutoner?

…at det klassiske tilbehør til suppe, nemlig kød- og melboller var de første produkter, som slagterparret Sigurd og Vera Mou satte i produktion i deres lille slagterforretning i Esbjerg i 1960’erne?

Suppeopskrifter fra Mou

Økologisk Karrysuppe med chili-hvidløgsrejer

Italiensk hønsekødsuppe

med gramolata

Cremet blomkålsuppe

med kokos, passionsfrugt og rosastegt lam

Suppetilbehør

Rugbrødscroutoner

med hvidløg og urtesalt

Italienske grissini

med ost og tomat

Det gode suppebrød

Mou produkter

Produkter / Suppe
Mou Karrysuppe

1000 g

Produkter / Suppe
Mou Økologisk Karrysuppe

800 g